Mette Frederiksens bombe

Mette Frederiksens bombe

#dkpol · 2026-06-05
01:06:33

Ugens emner i #dkpol:

Regeringsgrundlaget (11:02): Jakob og Esben har kastet sig over de 79 sider, der udgør SSFRM-regeringens nye regeringsgrundlag, hvor kriseretorikken er blevet udskiftet med en mere lys og optimistisk tone. De to værter dykker ned i udvalgte ord for at blive klogere på regeringens køreplan for de kommende år.

Game of Thrones i Socialdemokratiet (23:51): Et tronearveskifte endte med at stjæle opmærksomheden, da Mette Frederiksen præsenterede sin nye regering i onsdags. Peter Hummelgaard overtog Nicolai Wammens post som finansminister, hvilket har fået anonyme socialdemokrater til at kalde Mette Frederiksen magtfuldkommen og enerådig. Jakob kalder det et "bossy-move", og stiller spørgsmålet, om hun virkelig har sat ild til partiet, eller om det ville være sket uanset hvad.

Blokpolitikkens mulige død (45:03): Med den nye regering er blokpolitikken vendt tilbage til Danmark: Centrum-venstre på magten, der står over for en borgerlig opposition. Det mener Esben i hvert fald, mens Jakob i denne uge har skrevet en analyse, hvor han argumenterer for, at blokpolitikken er død. De to værter diskuterer, om Danmark har fået endnu en midterregering, eller om vi er blevet sporet tilbage til en mere traditionel opdeling i Folketinget.


Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på Altinget

Producer: Kristiane Dicte Wedel, podcastassistent


Shownotes:

Jakobs anbefaling: Tingbjerg-eksperimentet 

Esbens anbefaling: Marjana Satrapis Persepolis 

 

Øvrige links: 

Frank Hvams analyse af landbruget 

Teaterforestillingen Shakespeare In The Park

Teaterforestillingen Ukrainske kvinder | Det Kongelige Teater

Ugens playliste

#dkpol YouTube-kanal: https://www.youtube.com/@dkpol_podcast

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

#dkpol

Hver fredag mødes Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, og politisk redaktør Esben Schjørring og diskuterer ugen, der er gået i dansk og international politik. En lille time med analyser, anbefalinger og historier fra Christiansborgs gange.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • Antal afsnit: 247
  • Seneste afsnit: 2026-06-05
  • Nyheder

Hvor kan du lytte?

Apple Podcasts Logo Spotify Logo Podtail Logo Google Podcasts Logo RSS

Afsnit