Vi rydder op i mediebranchen med Sofie Linde
2026-11-06
Det mislykkede og fjernede TV 2-program "Alle elsker Rasmus" har været flittigt diskuteret den seneste uges tid. I programmet blev komikeren Rasmus Wallbridge pranket i fire måneder, da han troede, hans største drøm var ved at gå i opfyldelse. Men det hele var løgn, og nu står TV 2 skoleret. I denne uges Første række taler Ane Cortzen og Gustav Hagild om, hvordan en tv-produktion foregår, og hvad vi kan lære af programmet. Vi skal også omkring den litterære genre "healing fiction", det russiske medie Novaya Gazeta og et forsvundet maleri af medicineren Thomas Bartholin. Ugens gæst er Sofie Linde.
Redaktion: Nanna Sloth Skardhamar og Otto Christian Korse.
Lyddesign: Martha Winther.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
Første række
DR- Antal afsnit
- 22
- Seneste afsnit
- 2026-11-06
Hvor kan du lytte?
Første række er kulturprogrammet, der går helt tæt på de fænomener og tendenser, der former os lige nu. Sammen med begavede gæster sætter værterne Ane Cortzen og Gustav Hagild sig på første række og gør sig umage for at grave overraskende og skæve historier frem fra nyhedsbilledet, så du kan få perspektiver og overblik. Første række er stedet, hvor kulturen bliver til samtale.