Danijel Drux

Danijel Drux

ADHD & Autisme - Vejen Gennem Ungdommen · 2025-05-29
52:19

I denne episode af "ADHD & Autisme – Vejen Gennem Ungdommen" taler vi med Danijel Deletic – bedre kendt som Drux – om hans rejse gennem livet med ADHD.

Drux deler ærligt og åbent sin historie: Fra ungdommen, hvor han endnu ikke vidste, at han havde ADHD, til i dag, hvor han har skabt en karriere som selvstændig kulturentreprenør med succesfulde projekter inden for sport, musik og medier.

Vi taler om livet uden medicin, om at indrette sin hverdag efter sin ADHD i stedet for at kæmpe imod den – og om hvordan det at blive selvstændig viste sig at være en løsning, længe før han fik sin diagnose. Han fortæller, hvordan han i dag skaber struktur gennem blandt andet træning, kost og faste rutiner, der hjælper ham med at holde fokus og finde ro i en ellers hektisk hverdag.

Han fortæller også om at vokse op i et miljø og en kultur, hvor man ofte ikke tror på diagnoser som ADHD, og hvor symptomer i stedet blev tolket som dårlig opførsel eller dovenskab. Med årene har han fundet strategier, der gør hans hverdag både produktiv og meningsfuld.

Et inspirerende afsnit med konkrete råd, personlige refleksioner og ærlige samtaler om forskellighed, kreativitet og at finde sin egen vej.

ADHD & Autisme - Vejen Gennem Ungdommen

"ADHD & Autisme – Vejen Gennem Ungdommen" er en podcast for unge, og deres pårørende, hvor vi åbent, ærligt og med masser af praktiske råd taler om livet med ADHD og autisme. Vi tager dig med på en rejse gennem ungdomsårene – en tid fyldt med alt fra udfordringer i skolen og i venskaber til de store spørgsmål om kærlighed, selvværd, medicin og mental sundhed. Bag mikrofonerne sidder Alvin Sareen, 20 år og mentor for børn og unge med ADHD og autisme, og hans far Manu Sareen, forfatter og podcastvært, som selv fik stillet sin diagnose i voksenlivet.
Her får du to generationers perspektiver på at vokse op med en neurodivergent hjerne: Alvin står midt i ungdommens vilde tid med studier, job og sociale udfordringer, mens Manu ser tilbage på sine egne erfaringer – både som far og som én, der selv har fundet sin vej sent i livet. Undervejs taler vi også med eksperter og andre gæster, ligesom vi svarer på spørgsmål fra jer lyttere i vores lytterbrevkasse.
Selvom podcasten først og fremmest er rettet mod unge, er den også et rum for forældre, pårørende og professionelle, der gerne vil forstå, hvordan det er at være ung og leve med en diagnose. Vi håber, at vores samtaler kan give jer større indsigt, nye perspektiver og ikke mindst modet til at tale åbent om de svære ting derhjemme. Velkommen til – vi glæder os til at dele rejsen med jer!

Hvor kan du lytte?

Apple Podcasts Logo Spotify Logo Podtail Logo Google Podcasts Logo RSS

Afsnit