
Med Eva Ravnbøl i Rom
Martin Kongstad er taget til Rom, hvor han mødes med journalist og korrespondent Eva Ravnbøl, som har boet og spist sig igennem byen i snart 40 år.
For nyligt er der dog sket noget ganske tragisk i Evas liv: Hendes yndlingsrestaurant gennem årtier, som hun har holdt hemmeligt for offentligheden, så det ikke blev overrendt af turister, er lukket, og Eva er nu ved at finde ud af, hvor hun så skal spise. Men kan man overhovedet finde et nyt stamsted efter så mange år?
Afsnittet er bragt i samarbejde med Jalm&B.
Bearnaise er dyrenes konge
Forfatter og madanmelder Martin Kongstad står bag Danmarks ubetinget bedste podcast om mad, ’Bearnaise er Dyrenes Konge’.
Podcasten blev født på det hedengangne Radio24syv og har siden levet en hjemløs tilværelse. Men ikke længere, for nu udkommer ’Bearnaise er Dyrenes Konge’ under Euroman og Gastros faner.
Konceptet er, som du kender det, og du kan glæde dig til at lytte med hver fredag på alle dine vante podcastkanaler.