European Energy: Fra DTU-sommerferieprojekt til global energivirksomhed og Power-to-X pioner – Gæst: Knud Erik Andersen

European Energy: Fra DTU-sommerferieprojekt til global energivirksomhed og Power-to-X pioner – Gæst: Knud Erik Andersen

Den Grønne Sofa - en NIRAS-podcast · 2024-12-12

Sæsonpremiere: Knud Erik Andersen er grundlægger og CEO for European Energy - en virksomhed der er frontløber inden for vedvarende energi og Power-to-X-teknologier. Knud Erik fortæller om sin rejse fra den spæde begyndelse på DTU i 1980’erne, hvor han og hans medstuderende som et sommerferieprojekt byggede deres første 11kW vindmølle af genbrugsmaterialer, til i dag, hvor European Energy har etableret verdens største kommercielt skalerede e-metanolfabrik i Kassø.

I denne episode udforsker Maja og Jens udviklingen af e-metanol – en proces, der omdanner grøn strøm fra vedvarende energikilder og biogent CO2 til et produkt, der kan bruges i brændstoffer og materialer. Potentialet er at erstatte fossile brændstoffer i sektorer som shipping og tung transport. European Energys mål er at reducere produktionsomkostningerne for e-metanol, så det bliver konkurrencedygtigt med fossile alternativer.

Vi dykker også ned i udfordringerne ved at balancere efterspørgsel og udbud inden for el, nødvendigheden af intelligent energilagring og potentialet for politiske reformer, der kan fremme elektrificering.

Lyt med og bliv inspireret af historien om, hvordan et sommerferieprojekt på DTU er blevet til en global frontløber inden for vedvarende energi.

Vil du se mere?

Så følg os på Instagram: https://www.instagram.com/dengroennesofa/

Den Grønne Sofa - en NIRAS-podcast

Den Grønne Sofa er en podcast om bæredygtighed, hvor vi inviterer en række eksperter ind til at tale om de mange forskellige emner og udfordringer, der findes i bæredygtighedens verden. Vi taler om alt fra biodiversitet, Power-to-X, greenwashing, SDG'er til klimakommunikation, social bæredygtighed og meget, meget mere.

Hvor kan du lytte?

Apple Podcasts Logo Spotify Logo Podtail Logo Google Podcasts Logo RSS

Afsnit