TotalEnergies: Kan et olie- og gasselskab blive CO2-neutralt? – Gæst: Betina Jørgensen

TotalEnergies: Kan et olie- og gasselskab blive CO2-neutralt? – Gæst: Betina Jørgensen

Den Grønne Sofa - en NIRAS-podcast · 2025-02-19

Det er ikke nok med visioner, skåltaler og PowerPoint-slides. Grøn omstilling kræver handling, der realiserer fremskridt. Sådan siger Betina Jørgensen, som er Head of Renewable Business Development Denmark hos TotalEnergies – og denne uges gæst i Den Grønne Sofa.

I Den Grønne Sofa inviterer vi forskellige perspektiver ind til spændende samtaler, og i denne sæson handler det om energiomstilling. Derfor har vi set frem til at byde Betina velkommen i sofaen for at høre om arbejdet for mere vedvarende energi i et stort energiselskab, der gennemgår en transformation som fx også danske Ørsted og norske Equinor.

TotalEnergies er en fransk virksomhed med over 100.000 medarbejdere, der arbejder i mere end 130 lande. Som mange andre virksomheder, der arbejder med olie og gas og dermed ’sort energi’, har også TotalEnergies ambitioner for at omstille sig. Her er ambitionen at være et multi-energiselskab og ændre sit energimix så meget i retning af vedvarende energi, at selskabet bliver CO2-neutralt i 2050.

Betina Jørgensen fortæller blandt andet om, hvorfor TotalEnergies ikke valgte at byde i det historiske, danske udbud af havvind, som floppede i slutningen af 2024. Og undervejs stiller værterne i podcast-studiet, Jens Priergaard og Maja Dalgaard Pøhler, også det oplagte spørgsmål:

”Hvis TotalEnergies gerne vil den grønne omstilling, hvorfor så ikke bare stoppe med at producere sort energi?”

Hør svaret i denne episode.

Vil du se mere?

Så følg os på Instagram: https://www.instagram.com/dengroennesofa/

Den Grønne Sofa - en NIRAS-podcast

Den Grønne Sofa er en podcast om bæredygtighed, hvor vi inviterer en række eksperter ind til at tale om de mange forskellige emner og udfordringer, der findes i bæredygtighedens verden. Vi taler om alt fra biodiversitet, Power-to-X, greenwashing, SDG'er til klimakommunikation, social bæredygtighed og meget, meget mere.

Hvor kan du lytte?

Apple Podcasts Logo Spotify Logo Podtail Logo Google Podcasts Logo RSS

Afsnit