BONUS: Andreas Mogensen på sommerfuglejagt i Amazonas
2026-09-01
Ved I, hvem der kiggede forbi? Vores gode ven af programmet astronaut Andreas Mogensen. Så vi besluttede os for at lave en bonus-episode om den ekspedition, der grundlagde hans eventyrtrang. De fleste kender Andreas Mogensens to rejser til- og ophold på Den Internationale Rumstation, men det er nok de færreste, der ved, at han før det var på to lange ekspeditioner i Sydamerika. Den ene var en 1000 kilometer lang kanoekspedition i Amazonas tilbage i 1996 - på jagt efter sommerfugle.
Medvirkende: Andreas Mogensen, medlem af Eventyrernes Klub, astronaut og i dag chef for det europæiske astronautkorps og ESA’s Human Exploration Group.
Den yderste grænse
Vores Tid - Nationalmuseets mediehus- Antal afsnit
- 211
- Seneste afsnit
- 2026-09-01
Hvor kan du lytte?
Den yderste grænse handler om historiens største opdagelsesrejsende. De mænd og kvinder, hvis nysgerrighed overvinder farer og formaninger. Om dem, som drager på ekspedition til verdens ende for at udvide vores perspektiver. Det er historier om møder med fremmede, som måske ikke er så fremmede endda, og om oplevelser, der ender med at forandre de rejsende og give dem nye indsigter i de uendeligt mange måder, mennesker kan leve livet på.
Vært er eventyreren Bjørn Harvig. Han har selv rejst verden rundt til fods og på cykel og er medlem af Eventyrernes Klub. Sammen med historikere og eksperter fortæller han de mest dramatiske kapitler i ekspeditionshistorien.
Følg Vores Tid - Nationalmuseet på Facebook og Instagram og få endnu flere fascinerende fortællinger.
Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus. Vært: Bjørn Harvig. Tilrettelægelse og producering: Nikolai Sørensen. Redaktør: Troels Donnerborg.