
Når rådgivning møder AI: Kan du stadig være den kloge i rummet?
Hvordan bevarer du din position som betroet rådgiver i en tid, hvor kunstig intelligens giver alle adgang til viden og analyse på sekunder? I denne episode af Det gode råd går vi tæt på et af de mest presserende dilemmaer i rådgivningsbranchen lige nu: AI’s indtog – og hvad det betyder for faglighed, dømmekraft og menneskelig kontakt.
Branchedirektør Katrine Ellersgaard Nielsen har inviteret to af branchens skarpeste hjerner i studiet: Christian Jervelund, managing partner i Certitude, og Carina Korsgaard, partner i EY og forperson for bestyrelsen. Samtalen kredser om et afgørende skifte i rådgiverens rolle – fra videnbærer til navigatør i kompleksitet og forandring.
Vi taler om:
Hvordan AI forandrer rådgiverens autoritet og arbejdsmetoderHvorfor dømmekraft, situationsfornemmelse og erfaring ikke kan kopieresHvordan yngre rådgivere skal oplæres, når AI overtager junioropgaverneHvilket ansvar rådgivere har i en virkelighed, hvor kunderne spørger: "Hvad kan du, som ChatGPT ikke kan?"Hvordan man bygger værdi og tillid i en tid, hvor både information og rådgivning er blevet en vareChristian Jervelund udfolder, hvordan rådgivningsvirksomheder må gentænke deres processer og ydelser for at forblive relevante – og hvordan AI kan bruges som løftestang snarere end trussel. Carina Korsgaard viser, hvordan det menneskelige nærvær, empati og modet til at stå på mål for sin rådgivning er blevet vigtigere end nogensinde før – og hvorfor yngre medarbejdere skal inviteres tættere på kernen af rådgivningen, hvis vi vil sikre næste generation af trusted advisors.
Samtalen tager også livtag med et andet dilemma: Hvordan undgår man, at vækst i virksomheden fører til udbrændthed og opsigelser? Og hvad er balancen mellem at standardisere rådgivning og bevare sin faglige sjæl?
Det her er en episode til dig, der rådgiver i en kompleks verden – og gerne vil blive ved med det i en virkelighed, hvor maskiner kan meget, men ikke alt.
I "Det gode råd" har Branchedirektør i DI Rådgiverne Katrine Ellersgaard Nielsen fornøjelsen af at have besøg af Topledere fra Rådgivningsbranchen til at vende dilemmaer fra hverdagen.
Det gode råd
"Det gode råd" giver gode råd på dilemmaer fra erhvervslivet med hjælp fra DI Rådgivernes medlemmer.
I "Det gode råd" har DI Branchedirektør Katrine Ellersgaard Nielsen et panel af toprådgivere i studiet, som hjælper med at svare på dilemmaer fra erhvervslivet.
Rådgivningsbranchen lever af at rådgive om nogle af de mest aktuelle udfordringer i verden, men hvor bliver rådgiverne selv inspireret og får gode råd? Det kan bl.a. være her i vores egen podcastserie: "Det gode råd". Mange spørger os, hvor ledere kan finde løsninger på dagligdagens dilemmaer, som f.eks. at balancere mellem medarbejdernes individuelle behov og virksomhedens mål, eller hvordan man bedst introducerer og implementerer nye initiativer uden at miste holdets opbakning.
Hver episode af "Det gode råd" byder på spændende diskussioner og praktiske løsninger på udfordringer, som virksomhedsledere står overfor. Fra rekruttering og diversitet til ledelse og innovation, deler eksperter deres erfaringer og bedste råd. Lyt med, når vi dykker ned i konkrete cases og får indblik i, hvordan man kan navigere i komplekse problemstillinger og træffe beslutninger, der fremmer vækst og succes.
Hvis du vil blive klogere på din forretning og få råd om rekruttering, diversitet og ledelse fra virksomhedsledere i nogle af Danmarks største rådgivningsvirksomheder, så find "Det gode råd" i din podcastapp og lyt med. Hver episode er fyldt med værdifuld indsigt og praktiske tips, der kan hjælpe dig med at styrke din virksomhed og skabe en mere inkluderende og effektiv arbejdsplads.
Uanset om du er en erfaren leder eller ny i erhvervslivet, vil "Det gode råd" give dig de redskaber og den viden, du har brug for, til at tackle dine største udfordringer og opnå dine mål. Tune in og bliv inspireret af eksperternes råd og erfaringer, og tag de første skridt mod en mere succesfuld fremtid.
… Nå, ja, og du kan forresten få “Det gode råd” til at forholde sig til dit eget dilemma. Send det til [email protected]. Alle dilemmaer optræder anonymt, og du kan også nøjes med at nævne et emne, du gerne vil have, vi tager op.
- Antal afsnit: 18
- Seneste afsnit: 2025-05-14
- Forretning Management