
Det springende punkt
Vores Tid - Nationalmuseets mediehusDanmarkshistorien er fuld af små og store valg, tilfældigheder og konflikter, der satte ting i bevægelse – nogle så afgørende, at vi stadig mærker følgerne i dag. I podcastserien Det springende punkt dykker vi ned i 20 nedslag i historien: Fra de første jægere i det, der senere bliver Danmark, over et snigmord i Randers, Stormen på Dybbøl i 1864 – og hele vejen frem til Sofie Lindes MeToo-tale i 2020. Nogle af øjeblikkene er store, højlydte og dramatiske og sker på sekunder. Andre foregår i stilhed og måske over hundredvis af år. Men alle har de sat mærkbare spor. Fælles for dem er, at de har været med til at forme og stadig det samfund, vi lever i nu. Hver episode fortæller historien om et vendepunkt, hvor du kan opleve forbindelsen til forfædrene, deres fjender og forgængere mange generationer bagud.
Podcasten kan bruges som supplement i undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser og kommer omkring kanonpunkter som bl.a. Reformationen, Stavnsbåndet og landboreformerne, Grundloven, Stormen på Dybbøl og Augustoprøret i 1943. Alle episoder er baseret på interviews med og faktatjek ved eksperter fra bl.a. Nationalmuseet.
Vært, tilrettelægger og idé: Mikkel Andreas Beck. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.
Produceret af Nationalmuseets Mediehus Vores Tid med støtte fra Carlsbergfondet.
- Antal afsnit: 11
- Seneste afsnit: 2025-05-30
- Uddannelse Historie