Mastodonterne: En teaterdrøm for teenagepiger  – et seksuelt tagselvbord for mændene (1)

Mastodonterne: En teaterdrøm for teenagepiger – et seksuelt tagselvbord for mændene (1)

Du lytter til Politiken · 2025-06-26

I 2000’erne var Mastodonterne et af Danmarks mest succesfulde amatørteatre. De solgte 50.000 billetter om året, selveste Sebastian skrev forestillingerne og de opførte dem i Cirkusbygningen og Tivolis Koncertsal.

Men udenfor scenen handlede det også om noget helt andet. Miljøet i foreningen var stærkt seksualiseret med jævnlig druk og rituelle strip-lege.

Piger helt ned til 15 år oplevede seksuelle tilnærmelser fra op til 20 år ældre mænd. Og flere af de ældre medlemmer havde seksuelle relationer til de unge.

I dag er pigerne voksne kvinder. Men flere af dem er stadig plaget af det, der skete. Og sidste år besluttede tre af dem sig for at gå til politiet.

Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er Politikens Emilie Maarbjerg Mørk, som i ni måneder sammen med Ida Herskind og Johanne Lehard har fulgt kvinderne, der valgte at gå til politiet.

Lyt med på den første del af to, der handler om, hvad det var for en verden, teenagepigerne trådte ind i, når de begyndte i Mastodonterne.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Du lytter til Politiken

Med Politikens daglige podcast ’Du lytter til Politiken’ i ørerne får du på 20 minutter én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling.

Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen er værter.

  • Antal afsnit: 1,825
  • Seneste afsnit: 2025-07-16
  • Nyheder

Hvor kan du lytte?

Apple Podcasts Logo Spotify Logo Podtail Logo Google Podcasts Logo RSS

Afsnit