Del 1 – Én dag tilbage med JUNG

Del 1 – Én dag tilbage med JUNG

Én dag tilbage · 2025-05-20
59:46

JUNG slog igennem, lige som corona lukkede landet ned, og da både forårsturnéen og sommerens festivaler blev aflyst, tog de i studiet for at skrive ny musik. Da de året efter spillede koncert for 12.000 mennesker i et udsolgt Royal Arena, havde de kun spillet for små 500 mennesker før. Med deres egne ord sprang de en masse trin over på karriere-trappen, og den enorme succes blev hurtigt til en følelse af overlevelse. Set i bakspejlet følte de sig fremmede i sig selv og de store oplevelser – noget, som efterfølgende har krævet en del bearbejdning både individuelt og som gruppe.


De seneste år har JUNG været i en form for hi, men nu er de endeligt aktuelle med deres nye album, "Nu vil jeg hjem", som vi naturligvis taler mere om. Jeg spørger også, hvordan Jonas, Sigurd og Michael mødte hinanden og blev et band. Og de fortæller om den afgørende balance i både at drømme stort og have visioner, men også holde hinanden nede på jorden.


På deres sidste dag sover de sammen, så de er klar til en oplevelsesrig dag. De skal både til USA for at producere musik med Bon Iver og Taylor Swift, optræde på et par danske festivaller og spise en famøs peberbøf, inden de slutter dagen af på spa.


Rigtig god lytter! 🎧


Dette er del 1 af afsnittet med JUNG. Del 2 udkommer torsdag den 22. maj.


Foto: Petra Kleis

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Én dag tilbage

Hver uge stiller Martin Johannes Larsen det samme spørgsmål til sin gæst: Hvis du kun havde én dag tilbage at leve i, hvad ville du så gøre?


Sammen gennemspiller de gæstens sidste dag fra morgen til aften og taler om de valg, gæsten træffer undervejs: Hvor skal gæsten hen? Hvem vil gæsten tilbringe dagen med? Hvad skal gæsten opleve?


Alt er muligt på den sidste dag, så hvem ved, hvad der kommer til at ske!


Udkommer hver tirsdag og torsdag.


Vært: Martin Johannes Larsen

Klipper: Ida Frisk Carstensen

Alt andet: Sara-Lisa Schuster-Rossel

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvor kan du lytte?

Apple Podcasts Logo Spotify Logo Podtail Logo Google Podcasts Logo RSS

Afsnit