10½. Henrik Pontoppidan - Lykke-Per (feat. Jesper Thor Larsen) | Del 2:2
2024-07-07
Er det bedste dansk pontoppidansk?
I anden og sidste del af afsnittet om Pontoppidans murstensroman har vi (heldigvis) stadig besøg af Jesper Thor Larsen. Og kan du ikke lide spoilers, skal du ikke læse videre!
Per graviterer nu mod alt det, han i sin tid forsøgte at undslippe: jysk småborgerlighed og kristendom. Han flytter til provinsbyen Rimalt for at pleje omgang med en vis pastor Blomberg og hans betagende familie.
Derudover når dramaet mellem Per og Jakobe sit klimaks i dette afsnit, hvor Pers moralske habitus lider op til flere knæk.
Alt det – og meget mere – når vi blandt andet taler om:
MVP: Pastor Blomberg Den antisemitiske fortæller Lykke-Per eller Liste-Pik? Skæringspunktet mellem luder og nonne Per taber gejsten og tager til Thy"Finally you put Pontoppidan on top", ville Beyoncé nok synge efter at have hørt dette afsnit. Vil du også have Pontoppidan on top? Så lyt med!
... og det var i 1917 Pontoppidan vandt Nobelprisen i litteratur.
Illustration: Sanna Kullin
En Nobel Bogklub
En Nobel Bogklub- Antal afsnit
- 30
- Seneste afsnit
- 2026-01-01
Hvor kan du lytte?
En hæderlig bogklub, der diskuterer hædrede forfatterskaber.
Listen over vindere af Nobelprisen i litteratur er lang. Men er de virkelig så gode, bøgerne? Og hvordan konkurrerer man egentlig i bog?
Vi læser alle forfattere, som Det Svenske Akademi har fundet værdige til prisen (spoiler alert: det er primært hvide mænd), og løfter dem op eller river dem ned efter streng subjektiv smagsdommeri.