Er vi klar til Disclosure Day?
Disclosure Day er Steven Spielbergs nyeste UFO-fortælling og måske hans mest realistiske til dato. Inspireret af Pentagon-videoerne fra 2017 og David Gruschs opsigtsvækkende vidneudsagn i Kongressen i 2023 vender Spielberg tilbage til en fascination, der har fulgt ham siden Nærkontakt af tredje grad fra 1977: spørgsmålet om, hvorvidt vi er alene i universet - og om vi er klar til at få sandheden at vide.
I dag taler vi om Disclosure Day og advarer tydeligt om spoilere, så du kan lytte med, selv hvis du ikke har set filmen endnu.
Filmen får premiere på et særdeles aktuelt tidspunkt, mens Pentagon frigiver UFO-relaterede dokumenter, og samtidig forsøger David Grusch sammen med en håndfuld kongresmedlemmer at råbe de politiske ledere op for at skabe bedre vilkår for UFO-whistleblowere. Men er vi klar til "disclosure" - altså afsløringen af, at vi ikke er alene? Og hvor realistisk er Spielbergs version af begivenhederne? Med Frederik Dirks Gottlieb og Anja C. Andersen i studiet er chef for Center for Luft ofg Rumoperationer Karsten Marrup og radiovært og politiker Magnus Barsøe.
Tilrettelægger og vært: Frederik Dirks Gottlieb.
Medvært: Anja C. Andersen.
Musik: Selina Gin.
Foto: Peter Helles.
Produceret for DR af Firkantede Øjne ApS.
Flyvende tallerken
Mennesket har altid være nysgerrig på om, der er andet liv end os derude. De sidste år er verdenen begyndt at tage det spørgsmål seriøst efter, at det amerikanske forsvarsministerium Pentagon har udgivet tre ufo-videoer, holdt åbne kongresshøringer om ufoers eksistens, og udgivet adskillige rapporter der bekræfter, at noget ukendt flyver rundt i det amerikanske luftrum. Men hvad er det? Flyvende tallerken undersøger, om der er liv i rummet, og om vi allerede har haft besøg.
Tilrettelægger og vært: Frederik Dirks Gottlieb.
Medvært: Anja C. Andersen.
Musik: Selina Gin.
Foto: Peter Helles.
Produceret for DR af Firkantede Øjne ApS.