Flyvende tallerken ser: Contact
I dette første afsnit den nye miniserie 'Flyvende tallerken ser' gennemgår vi et moderne mesterværk i filmen 'Contact' fra 1997. Filmen der er baseret på Carl Sagans bog af samme navn handler om Ellie Arroways jagt på liv i universet. Historien er inspireret af virkelighedens Jill Tarters liv, karriere og kamp for at blive taget seriøst i den videnskabelige verden og de store trosmæssige spørgsmål, der rejser sig, når man forsøger at påpege, at vi nok ikke er alene. Sammen med forfatter, religionshistoriker og SETI-ekspert Thore Bjørnvig taler Frederik og Anja om, hvordan man lavpraktisk lytter efter liv på SETI-instituttet, Carl Sagans indflydelse på videnskaben, de udfordringer man som kvindelig forsker kan støde på, og hvorvidt jagten på aliens er videnskab eller tro.
Tilrettelægger og vært: Frederik Dirks Gottlieb.
Medvært: Anja C. Andersen.
Produceret for DR af Firkantede Øjne IVS.
Flyvende tallerken
Mennesket har altid være nysgerrig på om, der er andet liv end os derude. De sidste år er verdenen begyndt at tage det spørgsmål seriøst efter, at det amerikanske forsvarsministerium Pentagon har udgivet tre ufo-videoer, holdt åbne kongresshøringer om ufoers eksistens, og udgivet adskillige rapporter der bekræfter, at noget ukendt flyver rundt i det amerikanske luftrum. Men hvad er det? Flyvende tallerken undersøger, om der er liv i rummet, og om vi allerede har haft besøg.
Tilrettelægger og vært: Frederik Dirks Gottlieb.
Medvært: Anja C. Andersen.
Musik: Selina Gin.
Foto: Peter Helles.
Produceret for DR af Firkantede Øjne IVS.