Verdens 11 største klubkampe
Verdens største klubkamp. Ja, den vandt Real Madrid sent søndag aften med 2-1 på udebane over FC Barcelona. Ja, eller gjorde de nu også det? El Clasico bliver traditionelt betegnet som netop 'verdens største klubkamp', men nu tryktester Fodboldlisten den påstand med en helt klassisk top 11. For kan det spansk-catalanske traditionsopgør måske udfordres? Fra England eller Italien? Måske helt fra Sydamerika? Mads Junker fra Disney+ ankommer til studiet direkte fra sidelinjen på Camp Nou, så det bliver svært at finde en mere opdateret opponent til Andreas Kraul, og bølgerne går da også til tider højt i studiet. For vil man virkelig hellere sætte sig til rette på Anfield til en Liverpool - United kamp end høre skotterne gå amok til Old Firm? Derudover: Indisk derby, farven cyklame og ikke mindst: quizzens anatomi.
Vært: Thomas Loft
Fodboldlisten
Vær med i Danmarks største fodboldfællesskab, når vi sammen tæller ned på de bedste, største og mest fantastiske ting fra fodboldens verden. Hver uge giver vi dig en ny liste, som du kan være med til at påvirke via #fodboldlisten.Hør alle afsnit i DR Lyd.
- Antal afsnit: 27
- Seneste afsnit: 2026-10-27
- Sport