
Nanna Kornerup Nielsen: Fra vuggestuechok til familiepolitisk kamp
Børns trivsel og behov bør være en langt højere politisk prioritet. Det kræver, at vi som forældre og fagfolk står sammen og insisterer på at få skabt de bedst mulige rammer for børnene og deres familier.
Sådan lyder det fra cand.scient.soc. og børneforkæmper Nanna Kornerup Nielsen. Nanna er forperson og initiativtager til organisationen Børns Værd, som siden 2022 har arbejdet for bedre rammer for alle børn og unge i Danmark. Hun har tidligere været en del af Forældrebevægelsen og siddet i hovedbestyrelsen i Forældrenes Landsorganisation (FOLA).
Nannas politiske engagement blev sat i gang, da hun selv blev mor og fik et chok over den svingende kvalitet i daginstitutionerne. Hun har senere talt med mange pædagoger, der har forladt faget, fordi de ikke længere kunne stå inde for kvaliteten i dagtilbuddene.
I samtalen kommer vi omkring:
Ambitionen om at gøre Danmark til verdens bedste land at være barn og ung i. Den store betydning normeringer, faglighed og nærvær har for børns udvikling og trivsel. Mulige årsager til den stigende mistrivsel og ufrivilligt skolefravær blandt børn og unge. Hvad forældre konkret kan gøre for at organisere sig og få politisk indflydelse.Tusind tak, Nanna, for at knokle for vores allesammens børns ve og vel. Jeg håber, at endnu flere vil melde sig ind i kampen, så vi forhåbentlig kan få råbt politikerne op!
🎧 Lyt til Forældreskabet i din foretrukne podcastapp.
Lyddesign og jingle: Jonas Pørkcen Sørensen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Forældreskabet
Ulla har som børnepsykolog hjulpet børn og deres forældre gennem mere end 20 år, og har medvirket både på og bag TV-skærmen. Et stigende antal familier har gennem de seneste år henvendt sig til hendes praksis, og det har fået hende til at reflektere over, hvordan hun bedst kan hjælpe forældre på en nærværende måde: Derfor inviterer hun nu indenfor i podcastserien »Forældreskabet«, hvor en række forældre og fagfolk åbenhjertigt deler deres personlige historier og fagspecifikke viden, for sammen at guide, inspirere og skabe tryghed hos forældre.
- Antal afsnit: 61
- Seneste afsnit: 2025-08-31
- Børn & familie