Fremtidens Behandlinger

Fremtidens Behandlinger

dansk podcast

”Bliv klogere på avancerede terapier – Fremtidens behandlinger” er en podcastserie om et af tidens helt store gennembrud inden for sygdomsbekæmpelse.

De avancerede terapier (ATMP’er) der består af gen- og celleterapier samt vævsteknologier har det til fælles, at de potentielt kan helbrede patienter, der lider af visse former for kræftsygdomme og sjældne alvorlige sygdomme, hvor der i dag kun er få eller ingen behandlingsmuligheder. De avancerede behandlinger adskiller sig fra andre behandlinger på en lang række områder. De stiller derfor nye krav til sundhedsvæsenet, men skaber omvendt også nye muligheder i hele vores samfund.

Lyt med når eksperter og politikere gør os klogere på avancerede behandlinger og dykker ned i emner som vækst, viden, forskning og kompetencer samt finansiering, evaluering og infrastruktur.

Potentialet for behandlingerne er stort, men har vi i Danmark den velvilje og viden, det kræver, for at kunne udnytte det fulde potentiale?

Podcasten henvender sig primært til beslutningstagere og myndigheder i det danske sundhedssystem. NB. Klinisk professor Tarec Christoffer El-Galaly (medvirkende) har ikke modtaget honorar for at medvirke.

Hvor kan du lytte?

Apple Podcasts Logo Spotify Logo Podtail Logo Google Podcasts Logo RSS

Afsnit