Ancotrans

Ancotrans

Fremtidens fyrtårne · 2025-03-04

Tue og Bjørn er ”on the road” med transportfirmaet Ancotrans, hvor CEO Anne Kathrine Steenbjerge fortæller om vigtigheden af data, om bæredygtighed i en sort industri og om at tiltrække flere kvindelige chauffører. Snakken kommer også ind på hendes nye beslutning om at skifte fra CEO til bestyrelsesleder i virksomheden.

Tilbage i studiet giver Bjørn sin vurdering af Ancotrans som et af fremtidens fyrtårne, og Tue præsenterer månedens bestyrelsesværktøj: Forholdet mellem bestyrelseslederen og direktøren.
Og så er der kommet et lytterspørgsmål fra Jens på telefonsvareren. Husk, at du også kan indtale et spørgsmål til Tue og Bjørn på www.speakpipe.com/FremtidensFyrtaarne.

Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet her: www.tuesdayorg.dk.

Medvirkende:
· Anne Kathrine Steenbjerge, CEO og femte generation i Ancotrans
· Tue Mantoni, investor, bestyrelsesformand, tidligere CEO i B&O og stifter af TUESDAY
· Bjørn Winkler Jakobsen, statsautoriseret revisor og medlem af Deloittes danske topledelse med ansvar for Deloittes markedsrettede aktiviteter

Titelmusik: The Undones – ”Failed To Be Myself”

Der blev i afsnittet spillet et klip fra filmen ”An Inconvenient Truth” (2006) med Al Gore.

Fremtidens fyrtårne

Hvilke danske virksomheder bliver de største vækstskabere i fremtiden? Det undersøger Tue Mantoni, investor, bestyrelsesformand og tidligere CEO for B&O, i samarbejde med Bjørn Winkler Jakobsen, statsautoriseret revisor og medlem af Deloittes danske topledelse med ansvar for Deloittes markedsrettede aktiviteter.

I hvert afsnit rejser Tue ud i felten og besøger en af Danmarks mest lovende SMV’er, mens Bjørn kigger på tallene for at vurdere virksomhedens potentiale, og med afsæt i den specifikke case præsenterer Tue en række konkrete værktøjer til et mere moderne og effektivt bestyrelsesarbejde. Podcasten byder også på lytterspørgsmål og nyt fra andre bestyrelseslokaler i dansk erhvervsliv.

Podcasten er et samarbejde mellem TUESDAY og Deloitte og udkommer den første tirsdag i hver måned. TUESDAY er startet af Tue Mantoni for at sætte fokus på de SMV'er, der spiller en central rolle i dansk erhvervsliv, men i dag mangler en professionel bestyrelse. Deloitte er Danmarks førende revisions- og rådgivningsvirksomhed med over 3.200 ansatte i Danmark og næsten en halv million ansatte globalt.

Hvor kan du lytte?

Apple Podcasts Logo Spotify Logo Podtail Logo Google Podcasts Logo RSS

Afsnit