Leg med dit talent i facilitering - med gæst Camilla Lærke Lærkesen

Leg med dit talent i facilitering - med gæst Camilla Lærke Lærkesen

Gruppen som læremester - facilitering i praksis · 2023-08-09
34:51

"Talent is only a starting point in business. You've got to keep working that talent."
Irving Berlin

Er du som facilitator og gruppeleder klar over dine talenter?
Ved du, hvordan du sætter dem i spil - uden at overgøre dem?
Og er du bevidst om dine blinde punkter eller bundtalenter - som evt. kan blive provokeret af andre i gruppen?

Vi undersøger vores talenter i denne episode, hvor vi - Nina Jensen og Charlotte Heje Haase - taler med facilitator, introvert foredragsholder, podcaster og debattør Camilla Lærke Lærkesen.

Samtalen handler om det hensigtsmæssige i, at vi som facilitatorer gør os bevidste om egne talenter og bundtalenter.
En af måderne at lære sig selv bedre at kende på er at finde eks. et test- eller afdækningsredskab, som "taler" til een og reflektere over det, testen peger på.
Da Camilla er certificeret i redskabet “Play Your Talent”, bruger vi dette som udgangspunkt i samtalen.
Du kan læse mere om Play Your Talent her.

Camilla deler indsigter fra sin personlige rejse som facilitator, hvor hun har fået øje på sine udviklingspunkter - blandt andet at udvikle sine relaterende talenter.
Undervejs giver vi alle tre eksempler fra vores talentprofiler, og hvordan de kan være relevante at arbejde med i en faciliteringssammenhæng.

God fornøjelse med lytningen!

Læs om og lyt mere til Camilla her:

Hjemmeside: https://www.bevidstintrovert.dk/

Camilla´s tre podcasts:

Bevidst Introvert

F for Fertil

Netværkshistorier

Gruppen som læremester - facilitering i praksis

Arbejdslivet er fyldt med "andre mennesker" på godt og ondt. At være i en gruppe kan skabe glæde og kreativitet - og kan føre til frustration og nedtrykthed.
Om stemningen og energien går i den ene eller anden retning .... ja, hvad afgør egentlig det?

En af mine varmeste anbefalinger til arbejdspladser, som vil skabe en mere levende og dynamisk kultur, er: Øv jer i at facilitere.

Det er jo nemt bare at sige. Derfor vil jeg i denne podcast dele ud af min lange erfaring med at facilitere grupper, teams, arbejdsfællesskaber og håbe på, at det kan inspirere.

En del af mit arbejdsgrundlag er, at facilitator er sit eget vigtigste redskab. At en bevidst indre facilitering er forudsætningen for en kompetent ydre facilitering.
En anden del af mit arbejdsgrundlag er, at det - at være i en gruppe - er en potentiel læringsmulighed. En gruppes dynamik tilbyder et spejl for vores egne reaktioner og mønstre.
Nogle grupper kalder på, at man finder sin undertrykte konfronterende side frem fra dybet. Andre grupper kalder på, at man slipper sine kæpheste og faste overbevisninger og ser, hvad der så opstår.

I denne podcast har jeg inviteret Charlotte Heje Haase som medvært.
Charlotte er gruppefacilitator, podcastmentor og forfatter. Hun er en skøn, vidende samtalepartner og skaber struktur, faciliterer samtalen, stiller skarpe spørgsmål og deler sine egne erfaringer med at facilitere og være i en gruppe.

Undervejs har vores samtaler ledt os overraskende steder hen, og forhåbentligt er vores glæde og entusiasme for emnet tydelig at høre.

Sæson 1 består af 6 episoder, som udgives hver 14. dag:

01: Vores forelskelse i facilitering
02: Gruppen som læremester
03: God facilitering kan transformere
04: Psykologisk tryghed
05: Rummet
06: Facilitatorstil

God fornøjelse med lytningen!

Om Charlotte:
https://dinpodcast.dk/
https://www.bareskriv.dk/

Om Nina:
https://cosma.dk/

Musik: "Freefaller" af Melville

Hvor kan du lytte?

Apple Podcasts Logo Spotify Logo Podtail Logo Google Podcasts Logo RSS

Afsnit