
Uran-eventyret
Kan jagten på ét råstof måske være hovedforklaringen på gåden om Donald Trumps erobringstogt i Grønland? USA er i dag verdens største forbruger af det energiintensive, radioaktive grundstof uran, men Amerikas Forenede Stater udvinder det ikke længere selv i nævneværdigt omfang: Så måske er det lige netop uran, som stråler for enden af regnbuen, inde i bjergplateauet Kuannersuit, også kendt som Kvanefjeld, i Sydgrønland? Hør verdens førende ekspert på uran-forekomsterne i Grønland, Per Kalvig, analysere og diskutere de kontroversielle muligheder for udvinding, som blev stoppet efter sidste valg, for fire år siden. Men som måske nu igen kan komme på tale efter valget, hvor en ny regering kan finde på igen og delvist at åbne for uran-udvinding.
Gæster: Per Kalvig, råstofgeolog + Erik Jensen, talsperson for Urani Naamik + Jørgen Peter Rasmussen, CEO for Green Therma + Carl-Emil Larsen, bestyrelsesformand for Green Therma.
Vært: Lars Trier Mogensen.
Produceret for DR af Rakkerpak Productions.
Guld og grønne skove
Klima er blevet Big Business, og de vigtigste ryk drives ofte frem af erhvervsliv, entreprenører og finansfolk. Men er det muligt at tjene både Moder Jord og ussel mammon? Leverer virksomhederne også reelt smæk for skillingen, eller ender det for ofte med varm luft og endnu en tur i den grønne vaskemaskine? Hvordan balancerer det hele med biodiversitetens bundlinje, en presset natur, gispende fjorde, politiske studehandler og geopolitisk tumult?
I programmet og podcasten går vært Lars Trier Mogensen på nysgerrig jagt i krydsfeltet mellem global opvarmning og kolde kontanter og undersøger, om markedet virkelig kan levere de grønne løsninger, politikerne nøler med.
Produceret for DR af Rakkerpak Productions.