
I skyggen af Gaza: Besættelsen på Vestbredden – med Rasmus Grue Christensen
Situationen på Vestbredden kan ikke sammenlignes med rædslerne i Gaza. Men mange af de palæstinensiske indbyggere på Vestbreden lever med de barske konsekvenser af årtiers ulovlig israelsk besættelse, undertrykkelse og diskrimination.
Indbyggerne får stjålet deres jord, de bliver truet, chikaneret, fængslet, tortureret og dræbt. 40 procent af mændene har været fængslet af israelerne, de fleste uden rettergang og måske uden at vide hvorfor. Mange er blevet tortureret i fængslerne.
“Det er i klokkeklar modstrid med international lov. Man må ikke overføre civile fra en besættelsesmagt til et besat territorium. Altså besættelsen er ulovlig i sig selv, og den måde, man har implementeret besættelsen på, er også ulovlig,” siger Rasmus Grue Christensen.
Gæst: Rasmus Grue Christensen, direktør for Dignity – Dansk Institut mod Tortur.
Værter: Kirsten Larsen og Laurits Holdt
Lyddesign: Jonas Johs Andersen
Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]
Højtryk
Højtryk er det globale magasin fra Globalnyt. Vi dykker ned i verdens vigtigste udfordringer og udviklinger – også i de dele af verden, du sjældent hører om. Globalnyt er kritisk og uafhængig journalistik.
- Antal afsnit: 118
- Seneste afsnit: 2025-05-02
- Nyheder