
I spejlet med Signe Wenneberg
Andrea Elisabeth Rudolph sidder foran spejlet med journalist og aktivist Signe Wenneberg. En uvant situation for Signe, for hun bruger ikke mange minutter foran spejlet – det gjorde hun heller ikke i sine teenageår. Andre ting end udseendet har altid været vigtigere. Hun kæmper en daglig kamp for klimaet og miljøet, for oplysning om den mad vi spiser – og for genbrug og bevaring af gamle bygninger. Og hun vil blæse det et stykke, at nogle synes, hun er irriterende. Hun har overlevet trusler og chikane (og en stalker) – og en trafikulykke som 17-årig og kræft.
Signe har evnen til at se sit liv som en tv-serie og sørger altid for at have ting i sin kalender, som hun glæder sig til. Men det er ikke kaffe, hun ser frem til. Signe har aldrig drukket så meget som slugt en dråbe kaffe i sit liv.
I spejlet med...
Radio Rudolph præsenterer I spejlet med …, hvor Andrea Elisabeth Rudolph inviterer en gæst ind foran et stort spejl, i tæt samtale. Dér vil de to sammen gå på opdagelse i deres egne og hinandens ansigter, som gemmer på historier om deres udseende og de oplevelser, der har formet Andrea og gæstens liv.
I spejlet med… er optaget på video i fuld længde. Så nok vil dine ører nyde godt af samtalen, men dine øjne vil også blive fuldt ud stimuleret, når du finder optagelsen på Spotify og YouTube.
- Antal afsnit: 8
- Seneste afsnit: 2025-05-01
- Kunst Samfund & kultur Fashion & Beauty Personal Journals