
Imran mod giganterne
DRSom en af de første gjorde lægen Imran Rashid opmærksom på faren ved det enorme forbrug af sociale medier. For det modtog han DR's formidlingspris, Rosenkjærprisen. Følgerne af stort skærmforbrug for mange unge er følelsen af mindreværd og isolation. Det er følelser, som Imran kendte til fra opvæksten som andengenerationsindvandrer i en tid, hvor det blev normalt at tale om indvandring i utilslørede vendinger. Imran er en mønsterbryder, som får en betydningsfuld stemme og virker for det fælles bedste. Men hans historie er også fortællingen om følgerne af den hårde debat, som har domineret Danmark gennem de sidste 30 år.Tilrettelæggelse: Christoffer Emil BruunRedaktør: Hanne BarslundHør hele serien i DR LYD.