I Stockholm Kommune må de ikke bruge Office 365

I Stockholm Kommune må de ikke bruge Office 365

Inde i maskinen - bag om it-nyhederne · 2022-01-27

Stockholm kommune har smidt Microsoft 365 ud. Dermed må kommunens mere end 40.000 ansatte i fremtiden anvende et andet system.

Ifølge Stockholms Kommune skyldes det, at de ikke kan få tilstrækkelige garantier mod, at personoplysninger i kommunens systemer udleveres til amerikanske myndigheder.
Det er en fair indvending. Men hvorfor kan de danske offentlige myndigheder så sagtens bruge 365 herhjemme?

Computerworlds strategi- og Ledelsesredaktør Jakob Schjoldager har fulgt GDPR, Schrems II og cloud-markedet med en næsten skræmmende intensitet de sidste par år – og lige om lidt kan du høre hans udlægning af sagen.

Og apropos Microsoft, så ankom techgigantens nyeste computer – en Surface Pro – til redaktionen forleden. Computerworlds teknologiredaktør Niels de Boissezon tøver ikke når han kalder den ”Den bedste Surface til dato.”

Det er jo ikke til at stå for. Så sidst i denne episode af Inde i maskinen får du et par grunde til, at Niels er faldet for den nye Surface Pro 8.

Inde i maskinen - bag om it-nyhederne

Inde i Maskinen er ugentlig podcast fra Computerworld, der beskæftiger sig med den teknologi og de digitale trends der forandrer vores samfund, erhvervsliv og hverdag.

Med Inde i Maskinen tager vi hver uge et skridt tilbage og ser på ugens it-historier - og hvad det er for tendenser, trends og begivenheder der ligger bag.

Alt sammen ting vi normalt dækker på Computerworld.dk - men med Inde i Maskinen får du også historien bag ved.

Derfor kommer vi også vidt omkring: Fra Elon Musks vilde løfter om selvkørende biler til EUs regulering af de store techfirmaers platforme.

Har du forslag eller kommentarer er du velkommen til at skrive til [email protected].

  • Antal afsnit: 39
  • Seneste afsnit: 2022-10-14
  • Teknologi

Hvor kan du lytte?

Apple Podcasts Logo Spotify Logo Podtail Logo Google Podcasts Logo RSS

Afsnit