Jobsherpa Karriere Podcast

Jobsherpa Karriere Podcast

Sami Wolffsen Akray

Jobsherpa - din jobsøgningspartner

Vi deler vores viden og indsigt i podcasts, fordi vi tror på, at alle fortjener et job de elsker.

JobSherpa blev til i et ønske om at skabe en ny form for outplacement-service; en der ikke bare tilbyder rådgivning, men aktivt deltager i hele processen med at finde dit næste job.

"Det hele begyndte i 2020, da jeg [Sami] selv stod over for en karriereovergang. Jeg indså, at de traditionelle outplacement-tjenester fokuserede mere på rådgivning end på handling. Jeg havde brug for nogen, der kunne tage en aktiv rolle - en kompetent sparringspartner, der opdaterede mit CV, forbedrede min LinkedIn-profil og hjalp mig med at netværke effektivt. Det behov inspirerede mig til at grundlægge JobSherpa - en virksomhed, der kombinerer kompetencer inden for karriereafklaring, professionel dokumentudarbejdelse, visuel præsentation og netværksopbygning for at skabe en holistisk jobservice.

Men hvordan fandt vi på navnet ’JobSherpa’? Inspirationen kom en aften under en læsestund med min datter, hvor vi fordybede os i ’Tintin i Tibet’. Ligesom Tintin og Haddock ansætter en Sherpa til at hjælpe dem gennem Himalayas udfordringer, indså jeg, at jobsøgende har brug for en guide - ikke en, der kun rådgiver fra sidelinjen, men en der er med på hele rejsen mod målet. Og således blev JobSherpa født.”

Siden da har vi fastholdt vores grundprincip: At ledsage den jobsøgende på hele rejsen mod drømmejobbet.

I en verden, der konstant ændres, særligt med den nyeste teknologi og AI, tilpasser vi vores tjenester for at sikre, at vores klienter altid er et skridt foran. I dag fokuserer vi på at hjælpe ledere, executives og specialister videre i deres karrierer.

Hvor kan du lytte?

Apple Podcasts Logo Spotify Logo Podtail Logo Google Podcasts Logo RSS

Afsnit