JP fortæller

JP fortæller

Jyllands-Posten
  • Apple Podcasts Logo Danmark
    Trophy icon 97

JP fortæller er personlige fortællinger, reportager og miniserier fra Jyllands-Posten, der tager dig helt tæt på mennesker og historier, du kan mærke.

 

Efter drabet:
En mørk aften i november mødes to 15-årige drenge på en øde perron på Grenaa station. Kun én kommer levende derfra. Efter drabet fortæller historien om Vito, en helt almindelig 15-årig dreng fra Grenaa, der på få sekunder blev forvandlet til en drabsmand.

Over flere måneder har Jyllands-Posten fået unik adgang til ungdomsfængslet, og i podcastserien kommer vi helt tæt på Vito, som for første gang åbner op for, hvad der skete, og reflekterer over de konsekvenser hans handling har medført.

 

Børn under himlen:
Hvert år mister flere end 1500 børn og unge under 18 år en forælder. Men hvordan er det at være barn, når far eller mor ikke er her mere? Hvordan forstår børn døden, hvordan oplever de sorgen, og hvordan oplever de andre menneskers håndtering af deres tab?

Lasse Momme tager sammen fotograf Stine Bidstrup ind under børnenes himmel for at forstå, hvordan det er, når far eller mor ikke vågner igen.

 

Pigen, der vil leve:

Det er historien om Mathilde Kirstine Simonsen Høj fra Egtved – en gæv, jysk kvinde fuld af gåpåmod, der aldrig har gennemført mere end 5. klasse. Om en drømmer, som elsker heste og af og til føler, at andre bedre kan bruge den luft, hun indånder. Om en af de knap 43.000 unge uden job og uddannelse, som Mette Frederiksen i 2023 gjorde til SVM-regeringens »vigtigste opgave«. 

Lasse Momme har gennem mere end tre år fulgt med på sidelinjen i Mathildes liv, hvor han har talt med hende og dem, der elsker hende, i timevis og læst flere tusinde siders dokumenter fra næsten et årti i systemet.

Hvor kan du lytte?

Apple Podcasts Logo Spotify Logo Podtail Logo Google Podcasts Logo RSS

Afsnit