
Hr. Aggestrup - kokkelæreren over dem alle
Bent Aggestrup, som i restaurationsbranchen kun går under navnet Hr. Aggestrup, er en mand af den gamle (kokke-) skole. Han siger De til folk, og som en selvfølge er det altid damerne først. Han laver ikke mad, han tilbereder mad. Marie Holm spiser kirsebær med den legendariske kok og kokkeskolelærer, som har haft over 5.000 kokkeelever mellem hænderne, heraf flere af de superkokke, der tegner dansk gastronomi i dag. Han har slået sine folder bag kulissen på Noma, Geranium og Amass, men det er først som pensioneret kok, at han har givet sig selv lov til også at være restaurantgæst – altid undercover, så han ikke får særbehandling. Og meget gerne i kvindeligt selskab.
Kirsebær med de store
Hver uge besøger madskribenten Marie Holm en mand hun ser op til. Med sig har hun en skål med friske kirsebær. Og så spiser hun kirsebær med vedkommende, og taler med ham om hvad der er op og ned her i livet. Præcis som man jo gør når man spiser kirsebær med de store.
- Antal afsnit: 6
- Seneste afsnit: 2017-08-05
- Samfund & kultur