
Er modeller til at stole på? - med Carl-Johan Dalgaard
“Er du model? Vil du med på hotel?” synger Gulddreng. Og selvom det nok ikke ligefrem er de økonomiske modeller, han har i tankerne, så må vi konstatere, at vi i Danmark er meget begejstrede for vores regnemodeller.
I denne uge offentliggjorde De Økonomiske Råd en ny vismandsrapport, der blandt andet fortæller, hvor usikkert landskabet er lige nu, hvor Trump og toldsatser gør selv lommeregnere rundtossede.
En af hovedkræfterne bag rapporten, overvismand Carl-Johan Dalgaard, gæster Sigge Winther i denne uges Kompas. Sammen tager de ikke de økonomiske modeller med på hotel, men på værksted. For burde de økonomiske vismænd måske i stedet kalde sig spåmænd? Og hvad kan de fortælle om Danmarks økonomi lige nu?
Credits Medvirkende: Carl-Johan Dalgaard
Vært: Sigge Winther Nielsen
Lyddesign: Leo Peter Larsen
Redaktion: Linn Lüders, Mathias Bundgaard og Anders Degn
Programansvarlig: Tine Maria Borresø
Produceret af Tænketanken INVI – Institut for Vilde Problemer med støtte fra Carlsbergfondet www.invi.nu
Vil du lære mere om at tackle vilde problemer, udvide din horisont og dit netværk? Måske INVIs nye Masterclasses i Vilde Problemer er noget for dig? Læs mere her
Shownotes: The Dawn of Everything: A New History of Humanity, Bog fra 2021 af David Graeber og David Wengrow
KOMPAS med Sigge Winther
Lige nu vælter en vild verden ind over os. KOMPAS giver dig et dybdefix til de samfundsforandringer, der allerede er i gang, men som vi sjældent helt forstår. I hver episode dykker vært Sigge Winther ned i ét aktuelt emne med én særlig vidensperson. Sammen stiller de skarpt på det, vi overser i støjen – og undersøger, hvad vi kan gøre anderledes, når det gamle kompas ikke virker længere. En podcast til dig, der elsker politik, som verden elsker Taylor Swift. Ikke bare holdninger. Retning.
- Antal afsnit: 11
- Seneste afsnit: 2025-06-23
- Samfund & kultur