Episode 3 – Mikkel Braginsky

Episode 3 – Mikkel Braginsky

Midtvejsmænd – en podcast for mænd midtvejs i livet · 2021-10-28

Dagens episode er med Mikkel Braginsky – manden bag podcasten Hankøn og nu osse forfatter. Han har netop har udgivet en bog på baggrund af hans mange podcast-samtaler og hans eget arbejde med selvudvikling og coaching. I hans podcast forsøger han – gennem samtaler med andre mænd – at genfinde sin identitet som mand, og herigennem at blive bedre til at indgå i et parforhold. Han havde mange gode indsigter, som du kan tage med dig videre og så vender vi naturligvis osse Mikkels syn på det med at være nået til midtvejs i livet.

Midtvejsmænd – en podcast for mænd midtvejs i livet

Synes du det kan være nederen og træls at være der i livet, hvor man stadig er ung af sind, men kroppen begynder at knirke lidt. Måske nærmer der sig en fødselsdag lige om hjørnet og du hader det tal, der skal stå på din næste lagkage. Sådan har jeg det. Jeg er 49 år og føler mig i store træk mentalt uforandret i forhold til da jeg var 35. Men jeg døjer næsten konstant med fysiske skavanker: en dårlig skulder, der er ved at bevæge sig ud af led, knæ der bliver ømme bare jeg tænker på at spille fodbold eller løbe en tur og hofter der gør ondt i flere uger, hvis jeg har squattet i træningscentret. Jeg taler med andre mænd i 40’erne om det at gå fra ung til moden og håber derigennem at få værktøjer til at få drejet mit fokus væk fra de negative ting og i stedet være bedre til at værdsætte, at jeg trods alt stadig er rimeligt ung.Mine gæster optræder under fuld anonymitet såfremt de ønsker det. Hvorfor? Fordi jeg tror det åbner mere op for total ærlighed, hvilket forhåbentlig vil give nogle fremragende samtaler. Håbet er, at nogen vil få noget ud af det. Gerne os selv, men allerhelst en masse andre, der forhåbentlig kan spejle sig i nogle af de problematikker, vi snakker om i studiet. Spred gerne ordet! Måske kan det gøre en forskel for et familiemedlem, en ven, en kollega eller partner. Vi er i forskellige livssituationer, men ikke alene.

  • Antal afsnit: 5
  • Seneste afsnit: 2021-11-29

Hvor kan du lytte?

Spotify Logo Podtail Logo

Afsnit