
Episode 284
Et par var på vej hjem i mørket gennem gaderne i indre by, da et eksplosionslignende brag pludselig gennembrød stilheden. Flammer væltede ud fra en taglejlighed lige over dem, og parret løb ind i opgangen og op ad trapperne i tilfælde af, at nogen var fanget i det brændende hjem. Men ilden havde for godt fat deroppe. Bagefter handler det om to gode kammerater og erfarne naturmennesker, der skulle campere i bjergtagende omgivelser. De havde planer om at fiske, lave mad over bål og bare nyde hinandens selskab på et kort afbræk fra hverdagens mølle. Men før de rigtig nåede at slå lejr, fik de selskab af en fremmed - og de to venner kunne ikke have forudset det mareridt, han havde i sinde at udsætte dem for, da de betænksomt tilbød ham at spise med.
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundSag 1: 00:05:43
Sag 2: 00:43:00Bemærk: Tidsangivelserne kan flytte sig lidt som følge af indlagte reklamepauser.
Obs: Episoden indeholder omtale af selvmord. Hvis du har akutte tanker om selvmord, skal du ringe 112. Livslinien er åben for rådgivning fra klokken 11 til 05 på telefon 70 201 201. Mange lokale psykiatriske skadestuer har døgnåbent, også på telefonen. Find mere info om mulighederne for akut hjælp hos Psykiatrifonden lige her.
Mørkeland
Hvad får mennesker til at begå den ultimative forbrydelse?
Mørkeland er en ugentlig samtalepodcast, der gennem mere end seks år har beskæftiget sig med to ældre kriminalsager hver mandag. Vi taler primært om danske forbrydelser, men også til tider udenlandske, når noget tankevækkende melder sig. Formålet er at udforske sindets mørke og forsøge at komme årsagerne til drab nærmere, mens vi samtidig bliver klogere på dansk kriminalhistorie, indretningen af vores retssystem samt vores egen fascination af mørket i livet.
Udover de ugentlige sager kommer vi begge med anbefalinger til andet godt indhold inden for genren. Du finder alle vores anbefalinger gennem årene lige her: moerkeland.dk/pages/ugens-anbefalinger.
Episode 1 blev udgivet 19. februar 2018, og nye afsnit udkommer hver mandag.
Facebook: @moerkeland
Instagram: @moerkelandpodcast
Mail: [email protected]
Musik: Bensound
Værter: Camilla Bjerregaard Aurvig og Kristine Sofie Bugbee
- Antal afsnit: 330
- Seneste afsnit: 2025-06-01
- True crime