Episode 324: 17-årig pige forsvinder på vej hjem fra arbejde
Det var første gang, en 17-årig svensk pige selv skulle køre de godt 40 kilometer hjem fra sit sommerjob på knallert. Det var aften, og det blæste, men solen var stadig fremme, da hun lukkede caféen, der lå i idylliske omgivelser, og sendte en sms til sin far om, at hun var på vej. Halvanden time senere begyndte hendes forældre at blive bekymrede. Hvor blev hun af? Faren satte sig ind i sin bil og kørte mod caféen, og han følte kortvarigt lettelse, da han så sin datters knallert bag caféen med nøglen i tændingen. Men langsomt gik det op for ham, at hun var væk. Uanset hvor han ledte, var hun der ikke. Tusindvis af borgere hjalp politiet med at søge, men dagene gik uden afgørende svar. Indtil frivillige mødte et mærkeligt brødrepar og gjorde et foruroligende fund på en nærliggende gård.
Assisterende research: Katrine Fuglsang Thomsen
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundSag 1: 00:11:37
Bemærk: Tidsangivelsen kan flytte sig lidt som følge af indlagte reklamepauser.
Mørkeland
Hvad får mennesker til at begå den ultimative forbrydelse?
Mørkeland er en ugentlig samtalepodcast, der gennem mere end seks år har beskæftiget sig med to ældre kriminalsager hver mandag. Vi taler primært om danske forbrydelser, men også til tider udenlandske, når noget tankevækkende melder sig. Formålet er at udforske sindets mørke og forsøge at komme årsagerne til drab nærmere, mens vi samtidig bliver klogere på dansk kriminalhistorie, indretningen af vores retssystem samt vores egen fascination af mørket i livet.
Udover de ugentlige sager kommer vi begge med anbefalinger til andet godt indhold inden for genren. Du finder alle vores anbefalinger gennem årene lige her: moerkeland.dk/pages/ugens-anbefalinger.
Episode 1 blev udgivet 19. februar 2018, og nye afsnit udkommer hver mandag.
Facebook: @moerkeland
Instagram: @moerkelandpodcast
Mail: [email protected]
Musik: Bensound
Værter: Camilla Bjerregaard Aurvig og Kristine Sofie Bugbee
- Antal afsnit: 391
- Seneste afsnit: 2026-08-09
- True crime