Særafsnit: Australiens mest hadede kvinde løsladt efter dansk forskning
2026-11-01
Australske Kathleen Folbigg var 35 år, da hun i 2003 blev kendt skyldig i drabene på sine fire små børn. Juryen fandt det bevist, at hun havde dræbt 19 dage gamle Caleb i 1989, Patrick på 8 måneder i 1991, Sarah på 10 måneder i 1993 og til sidst 19 måneder gamle Laura i marts 1999.
Hun blev idømt 40 års fængsel og sad inde i 20 år, før det lykkedes at få sagen genåbnet. Forskere fra blandt andet Danmark kunne med nye undersøgelser pege på en anden opsigtsvækkende årsag til børnenes død, og Kathleen Folbigg blev benådet og løsladt i 2023.
Dagens episode er et særafsnit om den spektakulære Folbigg-sag i selskab med undersøgende journalist Sara Laadal Mortensen, der både har skrevet en bog og lavet en dokumentar om forløbet, og professor i genetik og personlig medicin på Aalborg Universitet Mette Nyegaard, som spillede en afgørende rolle i sagen med sin forskning.
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: Bensound
Mørkeland
Camilla & Kristine- Antal afsnit
- 405
- Seneste afsnit
- 2026-11-01
Hvor kan du lytte?
Hvad får mennesker til at begå den ultimative forbrydelse?
Mørkeland er en ugentlig samtalepodcast, der gennem mere end seks år har beskæftiget sig med to ældre kriminalsager hver mandag. Vi taler primært om danske forbrydelser, men også til tider udenlandske, når noget tankevækkende melder sig. Formålet er at udforske sindets mørke og forsøge at komme årsagerne til drab nærmere, mens vi samtidig bliver klogere på dansk kriminalhistorie, indretningen af vores retssystem samt vores egen fascination af mørket i livet.
Udover de ugentlige sager kommer vi begge med anbefalinger til andet godt indhold inden for genren. Du finder alle vores anbefalinger gennem årene lige her: moerkeland.dk/pages/ugens-anbefalinger.
Episode 1 blev udgivet 19. februar 2018, og nye afsnit udkommer hver mandag.
Facebook: @moerkeland
Instagram: @moerkelandpodcast
Mail: [email protected]
Musik: Bensound
Værter: Camilla Bjerregaard Aurvig og Kristine Sofie Bugbee