Særafsnit med Mai-Brit Storm Thygesen: ‘Det er ikke min opgave at få sandheden frem’

Særafsnit med Mai-Brit Storm Thygesen: ‘Det er ikke min opgave at få sandheden frem’

Mørkeland · 2025-09-14
02:01:49

“Den almene befolkning vil sige, at hvis man har gjort det, så skal man dømmes. Sådan ser jeg ikke på det. Jeg ser det på den måde, at man skal dømmes, hvis der er nok beviser. Det er essensen af et retfærdigt retssystem”.

Vi har ofte talt om forsvarerens rolle i en kriminalsag, og nu har vi endelig fået en repræsentant i den varme stol. Vi spørger hende om alt.

Advokat Mai-Brit Storm Thygesen har gennem 12 år forsvaret klienter i sager om alt fra menneskehandel og organiseret kriminalitet til rekruttering af torpedobørn og drab.

I dette særafsnit tager hun os med på arbejde - fra det første møde med klienten til domsafsigelsen. Er der sager, hun ikke vil tage? Betyder det noget for hende, om hendes klient er skyldig eller ej? Og hvorfor oplever vi ofte, at gerningsmænd skifter forklaring, efter at forsvareren kommer ind i billedet?

Vi hører også om hendes arbejde på den anden side af bordet, når hun som bistandsadvokat - blandt andet for Emilie Mengs mor og kvinden fra Bøtø-sagen - hjælper ofre og pårørende med at komme bedst muligt igennem retssystemet.

Obs: Vi taler om flere aktuelle sager, som ikke var afgjort, da vi optog dette særafsnit. Det er de nu. Herunder Sass Larsen, Bøtø og Philip Wesths ankesag.

Assisterende klip: Anders Eske
Musik: Bensound

Mørkeland

Hvad får mennesker til at begå den ultimative forbrydelse?

 

Mørkeland er en ugentlig samtalepodcast, der gennem mere end seks år har beskæftiget sig med to ældre kriminalsager hver mandag. Vi taler primært om danske forbrydelser, men også til tider udenlandske, når noget tankevækkende melder sig. Formålet er at udforske sindets mørke og forsøge at komme årsagerne til drab nærmere, mens vi samtidig bliver klogere på dansk kriminalhistorie, indretningen af vores retssystem samt vores egen fascination af mørket i livet.

 

Udover de ugentlige sager kommer vi begge med anbefalinger til andet godt indhold inden for genren. Du finder alle vores anbefalinger gennem årene lige her: moerkeland.dk/pages/ugens-anbefalinger.

 

Episode 1 blev udgivet 19. februar 2018, og nye afsnit udkommer hver mandag.

 

Facebook: @moerkeland

Instagram: @moerkelandpodcast

Mail: [email protected]

 

Musik: Bensound

Værter: Camilla Bjerregaard Aurvig og Kristine Sofie Bugbee

  • Antal afsnit: 345
  • Seneste afsnit: 2025-09-14
  • True crime

Hvor kan du lytte?

Apple Podcasts Logo Spotify Logo Podtail Logo Google Podcasts Logo RSS

Afsnit