
1:5 - Du har satan hos dig i din seng
Annas børn og mand taler i tunger, får underlige anfald og siger de er Satan. Det skriver hun om i en tekst som forfatter Olga Ravn finder. Det er grufuld læsning.
Men der er noget Anna ikke fortæller, nemlig, at hun og hendes mand, som de gode kristne de er, anklager en kvinde de kender, Johanne, for at have båret djævlen til deres hus i en rottes skikkelse.
Dermed igangsætter de en lang række af trolddomsbål i Køge hvor kvinder bliver brændt levende.
Tilrettelæggelse: Ruth Storm og Olga Ravn.
Redaktør: Line Fabricius.
Lyddesign: Jacob Heldt.
Onde Anna
Det er troldkvindernes skyld. Det siger Anna Barskiær, en kvinde i 1600 tallets Køge, hvis børn er blevet besat af djævlen. Hun bliver dermed igangsætter af en af de største trolddomsprocesser i Danmark i 1612-1615, hvor mindst elleve kvinder blev brændt levende, to begik selvmord og en forsvandt.
Forfatter Olga Ravn dykker ned i tingbøger fra retssagerne og tekster fra tiden for at forstå hvad det var der skete, og hvad der drev Anna. Og forstå hvorfor vi ikke taler mere om trolddomssagerne i Danmark - og de omkring 1000 almindelige kvinder der blev udstødt og dræbt i perioden fra midten af 1500 tallet til slutningen af 1600tallet hvor trolddomsbålene brændte ud. Måske er det på tide, at historien om hekseafbrændingerne fortælles på en ny måde.
Tilrettelæggelse: Ruth Storm og Olga Ravn. Redaktør: Line Fabricius Lyddesign: Jacob Heldt.
- Antal afsnit: 5
- Seneste afsnit: 2021-11-18
- Samfund & kultur Documentary