Only Trump (5:5): Præsidenten Trump

Only Trump (5:5): Præsidenten Trump

Only in America · 2026-08-06
Én mand har mere end nogen anden defineret mediebilledet og det politiske landskab i det seneste årti. Han har ændret vores billede af USA — et land, vi engang tog for givet som et politisk forbillede. Han har ændret måden, politik føres på, og måden, vi taler til og om hinanden på. I denne serie på fem afsnit går de to USA-kendere Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster tilbage gennem Trumps liv: fra opvæksten i Jamaica Estates i Queens, New York, til hans nuværende adresse i Det Hvide Hus i Washington D.C. For hvem er Donald J. Trump egentlig, og hvordan skal vi forstå hans historiske fingeraftryk på verden? I dette femte og sidste afsnit når vi frem til det øjeblik, hvor Donald Trump for alvor træder ind på den politiske scene. Da han i 2015 trådte ned ad rulletrappen i Trump Tower, lignede det for mange et stunt. Men det blev begyndelsen på en politisk bevægelse, der ændrede USA. For hvordan brugte Trump alle de roller, han havde øvet sig på hele livet — sønnen, dealmakeren, ægtemanden og entertaineren — til at erobre amerikansk politik? Og hvordan blev manden, mange først betragtede som en joke, en af de mest indflydelsesrige politiske skikkelser i moderne tid? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Only in America

Alt er større over there. Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster har overblikket over popkulturens vilde kaos. Taylor, Trump og tech-giganter – er USA mere end alle de fede mennesker, der bor der?

Amerika som du aldrig har hørt før

Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster

Hvor kan du lytte?

Apple Podcasts Logo Spotify Logo Podtail Logo Google Podcasts Logo RSS

Afsnit