Paradigmeskiftet – en podcast om moderne højreradikalisme
ParadigmeskiftetI de senere år har højreradikalismen gjort sin genkomst i den vestlige verden. Men hvorfor oplever højreradikale idéer en fornyet popularitet netop nu? Mit navn er Mathias Hee Pedersen (@HeeMathias). Jeg har beskæftiget mig med moderne højreradikalisme i de sidste fire år og har skrevet en bog og flere artikler om emnet. I denne podcast vil jeg se nærmere på den nye radikale højrefløjs gentænkning af højreradikalismens ideologiske og strategiske arv og forklare, hvordan de formåede at generobre den politiske dagsorden efter at have været udelukket fra det gode selskab i mere end et halvt århundrede.
Podcasten tager udgangspunkt i min bog ”Fascister i Fåreklæder – Den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede”, som udkom i 2021 på forlaget Baggrund. Undervejs får jeg besøg af en række eksperter på området, som belyser emnet fra forskellige vinkler.
- Antal afsnit: 5
- Seneste afsnit: 2023-02-02
- Samfund & kultur Documentary