GIFT VED FØRSTE BLIK: »Det er kun den, der tør tabe kærligheden, der kan vinde den«
Vi er nået til sidste afsnit. Det er nu, vi får at vide, hvem der går hele vejen op til alteret og forbliver gift, og hvem der siger: Lad os bare være venner.
Vi har haft højdeskræk, vi har set dårlig kunst og dårlig kommunikation, og vi har spist lidt for mange småkager og franske hotdogs til vores eget bedste, og vi har ligget på den greige sofa, som enten er lidenskabens eller den dårlige stemnings højborg. Vi har ikke været helt oppe i skyerne og mærket, at der er dybt at falde, men nærmere været dybt inde i femårsplanen og de ambitiøse parforholdslængsler.
Nu er der ingen vej uden om det store ja eller det store nej.
’Gift ved første blik’ er tilbage, og det samme er Poptillæggets special, hvor vi inviterer gæster ind for at diskutere dansk tv’s svar på Ikea-testen: et socialt tv-eksperiment, hvor singler siger ja til at blive gift med en komplet fremmed ved deres allerførste møde.
Panel:
Gudrun Marie Schmidt, kulturjournalist hos Politiken og forsanger i Personen.
Nynne Oldenburg, manuskriptforfatter og kreativ konsulent.
Jonas Engberg, bæredygtighedsrådgiver og guitarist i Personen.
Redaktion:
Lucia Odoom, Sille Westphal og Fiona Fälling.
Husk at du kan lytte til alle afsnit af Poptillægget i vores app, Politiken Lyd. Den kan du downloade i App Store eller Google Play. Her kan du lytte til en masse andre podcasts eksklusivt i appen, fx 'Kvinden på første', Fjernsynsklubben' 'Blind Vinkel' og 'Vi henter Bente'.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Poptillægget
Poptillægget er din ugentlige popkulturelt begejstrede podcast om alt fra film, tv-serier og musik til obskure popfænomener, bøger, podcasts og tidstypisk støj fra internettet.
Vært: Lucia Odoom
Producer: Sille Westphal
- Antal afsnit: 529
- Seneste afsnit: 2026-10-16
- Samfund & kultur