Generation ChatGPT

Generation ChatGPT

Prompt · 2026-07-09
55:20

Årets studenter er de første, der har haft AI gennem hele gymnasiet. Et gigantisk eksperiment, vi aldrig har prøvet før. Er de blevet klogere - eller bare bedre til at få en chatbot til at lave lektierne?
I denne sommerspecial af Prompt møder vi læreren, der forsøger at spotte AI-skrevne stile, og eleven, der bruger kunstig intelligens til næsten alt - og mener, det gør ham til en bedre elev.
Efter optagelse af programmet har undervisningsminister Magnus Heunicke (S) i Berlingske varslet en strakspakke på området, der skal gælde fra næste års eksamener. Det betyder flere opgaver og lektier, der skal laves på skolen uden adgang til AI.
Ministeren var blevet tilbudt at deltage i podcasten, men takkede nej.
Vært: Marcel Mirzaei-Fard, techanalytiker.
Gæster: Bodil Marie Gade, Gymnasielærer, medlem af hovedbestyrelsen i GL og Jakob Sanderhoff, gymnasieelev på Niels Brock Innovationsgymnasium.
Tilrettelæggelse: Buster Hoff.

Prompt

Hver uge går Prompt bag om tech-giganternes 'Ultra Pro Max'-løfter, bullshit-tester de nyeste tech-trends og spørger, om kunstig intelligens og AI er vores ven eller fjende.I venners lag diskuterer vært Marcel Mirzaei-Fard den teknologiske udvikling, der forandrer vores verden, liv og fremtid - lige fra ChatGPT, Claude og andre chatbots over sociale medier til Elon Musks seneste påfund.Prompt staves i øvrigt ikke Promt, men du er velkommen alligevel!Hør flere afsnit i DR Lyd

Hvor kan du lytte?

Apple Podcasts Logo Podtail Logo Google Podcasts Logo RSS

Afsnit