Var Demokraternes sejr virkelig kun en afvisning af Trump, eller er amerikanerne også rykket til venstre?
2026-11-06
Ugens Radio Information samler op på midtvejsvalget og ser frem: Hvordan kan vinderne undgå at formøble momentum, og hvad skal der til, for at taberne kan komme videre?---»I to år har amerikanerne mærket Donald Trumps frigjorte højrepopulisme. De er blevet præsenteret for tidens kulturelt reaktionære strømninger og blevet konfronteret som aldrig før med den rene, oligarkiske magt. Og de har afvist den.«
Sådan skriver vores Mathias Sindberg i en leder efter tirsdagens valg i USA. Han besøger Radio Information sammen med Moderne Tiders Niklas Hessel til den store snak om, hvad vi kan uddrage af den overbevisende demokratiske sejr.
Var det bare en folkeafstemning for eller imod Trump, eller åbenbarede valgkampen også nogle ideologiske nybrud? Og så ser vi frem mod de interne forhandlinger og kampe, der nu skydes i gang hos hhv. Demokraterne og Republikanerne frem mod præsidentvalget 2028.
Vi får dog også plads til lidt andet. For i årevis har firmet Wolt afvist, at deres bude er lønmodtagere. Men efter 1195 dage har det tidligere bud Mahendra Poudel fået medhold fra Ankestyrelsen i en arbejdsskadesag, der fastslår, at platformsvirksomheden faktisk var hans arbejdsgiver. Ulrik Dahlin udlægger den principielle sag.
Radio Information
Dagbladet Information- Antal afsnit
- 300
- Seneste afsnit
- 2026-11-06
Hvor kan du lytte?
Radio Information giver dig det bedste overblik over ugens vigtigste historier. Vært: Anna von Sperling