#15 Morten Høgh om smertevidenskab

#15 Morten Høgh om smertevidenskab

Sjælesund Podcast · 2020-07-02
01:00:04

Vi kender alle til smerte. Det er i hvert fald svært - for ikke at sige umuligt - at gå igennem livet uden at opleve smerte i større eller mindre grad. Men hvad er smerte egentlig og hvorfor opstår det? Oplever vi smerte ens? Hvad er egentlig forskellen på akutte og kroniske smerter? Skal smerte altid undgås eller kan det være OK at mærke smerte? Hvad skal man gøre, hvis man oplever vedvarende og uforklarlig smerte?Lyt med og få svar på alt dette i et spændende og nørdet afsnit af Sjælesund Podcast, hvor jeg har talt med smerteforsker Morten Høgh. Morten er uddannet fysioterapeut og har arbejdet som praktiserende fysioterapeut siden 1999. Han er specialist i muskuloskeletal fysioterapi og i sportsfysioterapi og har desuden en uddannelse i smertevidenskab (MSc Pain) samt en PhD i medicin/smerteforskning.

God fornøjelse!

Du kan finde Morten her:videnomsmerter.dkPå instagram: @mhdk_drmortenhoeghOBS: Optagelsen er lavet under Corona og er derfor optaget over telefonopkald.

Sjælesund Podcast

Sjælesund Podcast er en podcast om krop og sind. Podcasten dykker ned i emnerne yoga & bevægelse, meditation & mindfulness, mad & spisning, vaner & adfærd, vandring & natur, filosofi & litteratur og musik & lyd. Jeg, Sofie Hauerberg Henninger, er din nysgerrige og videbegærlige vært. Jeg er certificeret yogalærer, BSc i Fødevarer og ernæring fra KU, singer/songwriter, bogorm, vandringsentusiast og så er jeg dybt fascineret af det primitive, minimalistiske liv. Podcasten er et ydmygt forsøg på at indsamle bud på, hvad der kan give os "en sund sjæl i et sundt legeme" for at citere den romerske digter Juvenal fra det 1. århundrede. Han mente, at folk stræbte efter meningsløse ting såsom magt, berømmelse og skønhed, og at de i stedet burde stræbe efter fysisk og psykisk velbefindende. Selvom vi i dag stadig kan erklære os enige med Juvenal, hvad betyder hans velkendte citat så egentlig i praksis for det moderne menneske?

Hvor kan du lytte?

Apple Podcasts Logo Spotify Logo Podtail Logo Google Podcasts Logo RSS

Afsnit