EKSTRA Mette F. til kongen
Så skete det endelig! Efter rekordlange regeringsforhandlinger kunne Mette Frederiksen mandag aften sætte sig ud i sin ministerbil og køre hele vejen fra Marienborg i Nordsjælland og til Odense for at meddele Kong Frederik, der i øjeblikket er på sommertogt med kongeskibet, at hun er kommet i mål med at danne en regering. Det kalder på et fælleskald, og Pia og Jacob må - igen - anerkende Thomas for at ramme rent, da han gættede på, hvornår der ville komme en regering.
Medvirkende: Pia Glud Munksgaard, politisk analytiker i DR, Jacob Bruun, tidligere rådgiver for Lars Løkke Rasmussen, i dag indehaver af Bruun Advisory og Thomas Juul-Dam, tidligere rådgiver for Helle Thornings-Schmidt, i dag partner i Primetime.
Tilrettelægger: Theodora Renard.
Magten
Magten går tæt på dramaerne, magtkampene og de politiske beslutninger, der får gangene på Christiansborg til at sitre. DR's politiske analytiker Pia Glud Munksgaard og to tidligere rådgivere fra Statsministeriet åbner godteposen og løfter sløret for de beskidte tricks og kyniske strategier, der skal til for at holde på magten. Nyt afsnit hver uge - plus det løse - fordi vi elsker politik og ikke kan lade være.
- Antal afsnit: 34
- Seneste afsnit: 2026-06-01
- Nyheder