Skats skøre problemer
Forleden kaldte skatteministeren problemerne med de nye ejendomsvurderinger så "skøre", at han næsten ikke kunne forklare dem. Samtidig har en række sager om dobbelt- og trippelbeskatning igen sat skattevæsenet under pres. Efter år med skandalesager og 13 skatteministre siden 2010 er spørgsmålet, hvor meget tillid der er tilbage til skattesystemet. Danmark er stadig et af de lande i verden, hvor borgerne har størst tillid til hinanden og til de offentlige myndigheder, men hvor mange sager kan skat tåle? Udsyn spørger Christian Bjørnskov, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet, hvad der sker, hvis danskernes tillid til skatten - og måske dermed staten - begynder at smuldre.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Udsyn
Hvad har klimaet med krig at gøre? Er kriser og kærlighed forbundne? Kan vild natur bygges? Er vi på vej mod kaos og verdenskrig eller en mere retfærdig og fredelig verden? Hver weekend udfolder vært og forfatter Kaspar Colling Nielsen sammen med landets førende eksperter tidens vigtigste temaer for at forsøge at forstå de kræfter og logikker, der styrer de dramatiske udviklinger i samfundet.
- Antal afsnit: 29
- Seneste afsnit: 2026-09-12
- Nyheder