
Thomas Rathsack ”Det er kolossalt spændende at åbne nye døre, også når der er bælgravende mørkt på den anden side.”
Tidligere jægersoldat Thomas Rathsack havde det svært på skolebænken. Han fumlede fagligt og kæmpede for at passe ind. Først da han fandt vej ind i militæret, hvor en stærk fysik, fællesskab og fightermentalitet stod i centrum, fandt han sin rette hylde.
Men hans karriere stikker i mange retninger. Han har bl.a. arbejdet som fotograf i Sydamerika, ryddet miner i Afghanistan og været et smut forbi IT-branchen.
Desuden har to blodpropper sat tilværelsen i perspektiv. I dag har han omfavnet den rastløshed, der har været en rød tråd i hans arbejdsliv og er både ejer af virksomheden Levforhelvede, forfatter, foredragsholder og instruktør
i TV 2-programmet Korpset.
Vært: Louise Graa Christensen
Producent: Heartbeats
Vis mig dit CV
Bag de fleste titler i et CV kan der gemme sig historier, der handler om tvivl og svære valg. Det fortæller en række kendte og mindre kendte danskere om, når vi dykker ned i deres CV. Du kan bl.a. møde tidligere minister Manu Sareen, journalist Paula Larrain og skuespiller og psykolog David Owe.
I løbet af et helt arbejdsliv får de fleste menneskers CV nemlig knaster eller huller, eller forgrener sig i uventede retninger.
Samtalerne med de 10 gæster kan forhåbentlig inspirere og motivere dig til at tage dit eget arbejdsliv op til revision og genoverveje skønhedspletterne på dit CV.
-
Vært: Louise Graa Christensen
-
Produceret af Heartbeats
-
Produktion: Andreas Skøtt Lenstrup & Emilie Westh Wold
-
Klip: Andreas Skøtt Lenstrup
- Antal afsnit: 13
- Seneste afsnit: 2025-06-03
- Forretning Careers