
Tornerose - en søvndyssende skønhed
VORES MAGISKE FILMMINDER · 2022-01-02
Efter sigende den smukkeste, men også én af de mest søvndyssende, Disneyfilm, og så bærer den endda den engelske titel ”Sleeping Beauty”. Men de kunstfærdige billeder inspireret af Middelalder- og renæssancekunst samt et musikalsk bagtæppe fra selveste Tjajkovskij lader dog stadig plads til nogle klassiske Disney-elementer, såsom en umotiveret ond Disney-heks, en smuk og passiv prinsesse, et par godmodige konger og tre gode feer. Og mens Tornerose udelukkende bevæger sig rundt i søvnens og drømmenes rige, udkæmpes den klassiske kamp mellem det gode og det onde af filmens egentlige hovedpersoner: De tre gode (lavstammede, tykke og naturlige) feer på den ene side, og den (høje, slanke, unaturlige) onde fe på den anden. Men er det stadig Tornerose-eventyret, når den gamle kone ved spinnerokken er erstattet af en drage, og Tornerose kun sover en enkelt dag bag en tjørnehæk, der ikke bærer en eneste rose?See omnystudio.com/listener for privacy information.
VORES MAGISKE FILMMINDER
Oplev Disneys uforglemmelige klassikere sammen med filmnørderne Martin og Mathilde, når de med lige dele nostalgi og nørderi dykker ned i det magiske univers fuld af helte, hekse og havfruer, komiske dværge og nuttede dyr. Hver søndag tager vi en Disney-film frem fra gemmerne, og kigger på hidtil ukendte detaljer, mærkelige funfacts og tråde ind i kulturhistorien og tidsånden. Sæt dig godt til rette, mens det forgiftede æble, Askepots glassko og Aladdins flyvende tæppe sender os omkring alt fra middelalderens folkeeventyr, Hollywoods Golden Age, den kolde krig, 90’ernes modetrends – og meget, meget mere. Det er magisk, det er hyggeligt, det er nørdet, og det er hver søndag på Radio4.
- Antal afsnit: 74
- Seneste afsnit: 2023-01-01
- Nyheder