19. "Vi følte os så alene, da vi fik Nalina - vi kendte ingen, der havde børn med diagnoser” - en samtale med En samtale med Karina og Kasper, forældre til Nalina og Noor

19. "Vi følte os så alene, da vi fik Nalina - vi kendte ingen, der havde børn med diagnoser” - en samtale med En samtale med Karina og Kasper, forældre til Nalina og Noor

Vores Parforhold · 2024-10-24
01:07:14

En samtale med Karina Hvid Arensbach og Kasper Emil Hvid Jensen, forældre til Nalina og Noor – kendt fra TV 2 programmet ”De Sjældne Danskere”

De arbejdede begge i Bauhaus og brugte et år på at være irriterede på hinanden. Men et kys til en sommerfest forseglede skæbnen for Karina og Kasper, der siden har dannet par og ikke mindst er blevet forældre til Nalina og Noor, der begge er født med det sjældne Sticklers Syndrom.

På TV 2 har seerne over mange år og i bedste sendetid kunne følge familiens liv med alt hvad det indebærer af bekymringer for børnene og praktiske udfordringer. Men hvordan har parforholdet haft det undervejs?

Det har vi spurgt Karina og Kasper om, der i en samtale med vært og psykolog Mattias Stølen Due fortæller om den ensomhed og fortvivlelse der følger af i første omgang ikke at kende andre par, der har børn med særlige udfordringer. De fortæller også om at føle sig fremmede over for hinanden og tage konsekvensen og flytte hver til sit midt i forældreskabet. Og endelig om at være hinandens anker til trods for store forskelle i personlighed og føle sig forbundet og stærke midt i kriser.

Og så afslører Karina og Kasper, hvad der har rørt dem mest ved at dele deres liv med seerne i ”De Sjældne Danskere”.

Dette er fjerde samtale i tredje sæson af ”Vores Parforhold” – en podcast hvor kendte danskere fortæller om deres parforhold.

Podcasten er produceret af Laundry

Vores Parforhold

Ifølge forskning er parforholdet noget af det vigtigste i vores liv – ikke mindst for børns tryghed og trivsel. Samtidig ved vi fra statistikken, hvor svært det er med den kærlighed. Næsten halvdelen af os danskere går fra hinanden.

I denne podcast taler vi om de glæder og udfordringer, der knytter sig til parforholdet. I studiet har vi både eksperter og kendte par, som fortæller om deres parforhold.

Vært: Mattias Stølen Due, psykolog og direktør for Styrk Familierne.

Hvor kan du lytte?

Apple Podcasts Logo Spotify Logo Podtail Logo Google Podcasts Logo RSS

Afsnit