
18: Laura Engstrøm: Hentet af Lyset
18: Hentet af Lyset med Laura Engstrøm
I denne episode har jeg besøg af forfatter, journalist og foredragsholder Laura Engstrøm, hvis bog "Hentet af Lyset" udkom på forlaget Grønningen 1 i marts 2024.
Laura skriver:
"Da jeg sad på min fars dødsleje, oplevede jeg noget smukt: Ud for hans ansigt glimtede et lys. Lyset fik følgeskab af Mogens, min fars bror, der døde, da jeg var lille. Forundret over oplevelsen gik jeg på jagt efter et svar. For hvad var det, jeg havde oplevet? Blev min far hentet af lyset og sin afdøde bror? Jeg har interviewet verdens førende forskere i dødslejefænomener og nærdødsoplevelser til ‘Hentet af Lyset’. Bogen handler også om døden, om at forlige sig med den og forberede sig på at give slip på sine kære. For det er i døden som i livet: I sidste ende handler det om kærlighed."
I samtalen kommer vi også ind på Lauras tidligere bog "Stemmer af Sølv", livet efter livet, dyr, der er gået bort og en mængde andre ting, der har med hele det åndelige felt at gøre.
Den Åbne Kanal
Den Åbne Kanal er en seriøs og nysgerrig podcast om parapsykologi, nærdødsoplevelser, kommunikation med åndeverdenen og andre dimensioner. Thulla Christina Wamberg Kronaie, stifter og vært, inviterer et par gange om måneden forskellige mennesker – både menige og forskere – til at fortælle om deres konkrete erfaringer og oplevelser med den paranormale verden.
Litteraturen og andre medier rummer vidnesbyrd i titusindvis om nærdødsoplevelser og efterlivet – men vi er først lige begyndt at turde pippe om det her i Danmark, på trods af at der findes en stor åndelig længsel i befolkningen. Hvad sker der når vi dør, og hvad er døden egentlig for noget? Hvad er bevidsthed? Hvorfor lever vi her på Jorden?
Den Åbne Kanal går ind bag slørerne med et ønske om at sprede lys og håb, afmystificere døden og forhåbentlig gøre os lidt klogere på det overnaturlige, så det med tiden bliver ganske naturligt.
- Antal afsnit: 19
- Seneste afsnit: 2024-10-17
- Religion & spiritualitet Spirituality