
Skatteøen
Guld, rubiner og ædelstene. Mange grønlændere ser øens råstoffer og sjældne jordarter som en vigtig del af landets fremtidige økonomi - og som et middel til selvstændighed. Men også udenfor Grønland har magtfulde mennesker fået øjnene op for rigdommene. De fremhæves for eksempel igen og igen som en af årsagerne til, at Donald Trump vil besidde Grønland. I januar besøgte Genstart et af de mennesker, der kender Grønlands eftertragtede undergrund allerbedst. Majken Djurhuus Poulsen, geolog ved GEUS, fortæller i dagens udsendelse om, hvad der gemmer sig under isen, og hvad der rent faktisk skal til, før det kan vristes ud af de millardår gamle fjelde og realisere de mange drømme.
Vært: Anna Ingrisch.
Program publiceret i DR Lyd d. 20. april 2025.
Genstart
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast.Tidens største og vigtigste nyhedshistorier.Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
- Antal afsnit: 790
- Seneste afsnit: 2025-04-25
- Nyheder